Tandpleje kan hjælpe de gamle heste.

De gamle heste har især behov for tandpleje.

Mange gamle heste dør pga. dårlige tænder. De kan ikke holde huld og optager ikke de vitaminer og mineraler de skal, fordi de ikke kan male deres foder godt nok.

Så tandpleje af de gamle heste er utroligt vigtigt og kan godt betale sig. Min holdning er at hvis man ikke ønsker at bruge penge på at holde den gamle hest sund og tilpas, så bør man aflive den. Det er ikke godt nok at vente til hesten ikke kan æde sin mad, - så har den gået i meget lang tid og haft ondt.

Mange gange tangerer det mod dyrplageri den måde vi mennesker har vore gamle heste på, - selvfølgelig pga. uvidenhed i langt de fleste tilfælde. Har vi en gammel hest som ikke vil tage på, så giver vi den noget mere at spise. I naturen var hesten død, fordi den ikke kunne male sit foder godt nok, men så havde den da undgået mange års smerte og kamp for at holde sig mæt.

Voldsom tandstilling Denne gamle islænder hoppe har haft voldsomme tandproblemer og smerter i mange år. Tandkrogene bagerst i munden er gået helt op i kæben, - se evt. billedet af det gamle kranie på siden Bølgebid.

Ejeren sagde at hun havde ikke tygget så godt og havde tabt sig det sidste års tid. Utroligt at heste kan leve og se ud til at have det okay med sådan en tandstilling, sår i hele munden og syle som går op i kæben. 

Hvis hesten får korrekt tandpleje gennem hele livet, vil den som gammel have mere tand tilbage i munden og være fri for smerte når den tygger. 
20 års
Hestene på disse to billeder er passet med tandpleje de sidste mange år. Den herover er min Connemara pony, som da billedet blev taget var 20 år gammel. Det er også hende som er på billedet øverst foran overskriften.

Hesten til venstre var 21 år da billedet blev taget.
Ibi Light

Er du i tvivl om din gamle heste har behov for tandpleje, så skal du endelig spørge.